Om mig
Mit faglige fundament er skabt af en skøn blanding af teoretisk og praktisk pædagogik. Via efter- og videreuddannelser er der kontinuerligt tilført yderligere pædagogisk, psykologisk og ledelsesmæssig viden, der er blevet omsat i praksis i mine opgaver og funktioner. Det kendeteger min faglighed, at der er en tæt kobling mellem teori og praksis, hvilket gør mig istand til både at bibringe andre viden og at undersøtte vejen til at omsætte den.
Jeg er ambitiøs på egne vegne og i de samarbejdsrelationer jeg indgår i. For hvis vi kan gøre det lidt bedre til fordel for andre, hvorfor så lade være? Det betyder også at jeg trives med udviklingsarbejde, hvor jeg fx bruger den mentaliseringsbaserede AMBIT-model som grundstruktur. At læse og skære kontekster er en fast bestandel af mine arbejdsmetoder.
Igennem mit arbejdsliv har jeg været priviligeret, idet jeg er blevet tilbudt og udfordret af mange forskellige opgaver – alle inden for konteksten: Børn, unge og familier. Jeg har primært arbjedet inden for specialområdet og både i dag- og døgnregi. Fx i Børne- og Ungdomspsykiatrien og i stor kommunal organisation tæt på myndighed. Jeg har også erfaringer med forskellige positioner som medarbejder, souschef og leder.
I 2021 valgte jeg at blive selvstændig, for at kunne fokusere på de faglige tematikker jeg særligt er optaget af. Det har givet mig mulighed for at fordybe mig, øge min viden og videreudvikle på metodiske greb. I Relation & Kontekst er samarbejde og konflikter to begreber, som på forskellig vis går igen i mange af de opgaver jeg løser.
Min grunduddannelse er socialpædagog, og siden har jeg lagt adskillige videreuddannelser og efteruddannelser oveni. Det inkluderer bl.a. Diplom i pædagogisk psykologi, lederuddannelse fra DISPUK og Konfliktvejleder- og Konfiktmægleruddannelser.
Karen von Achen
